Valphälsningar

Det kom ett långt mail från vår numera danska lilla valp Albert. Eftersom min danska inte är den bästa så lämnar jag åt er kära bloggläsare att läsa själva, istället för att försöka översätta. Mailet publiceras nedan.
Det kom också en hälsning från Envisa Ebba och hennes stolta husse Matti. De har varit på utställning och Ebba blev bedömd som Excellent, CK-kvalitet och BIR. Man blir ju så stolt som en tupp!!!
Duktiga Daisy i Norge har också skickat en hälsning via sin husse Fredrik. Hon hade gått jättebra på ett spårprov och är en mycket gemytlig hund. Hon kallas numera för Doll.
Så kul med hälsningar från våra små godingar!

Livet med våra nuvarande valpar här på Kynakulle är ett riktigt äventyr, ska snart skriva mer om det.
Annie

Mettes mail:

Det har været en travl periode for os de sidste måneder. Men alligevel har vi fulgt med på jeres hjemmeside og læst om det sørgelige, der skete med Oya. Det må være en frygtelig tomhed for jer allesammen.

Men Albert klarer sig fint. Desværre ser vi ikke meget til vores nabo-hund. Vi har gået til hvalpetræning indtil nu på holdet for øvede, men nu er det slut for denne sæson. Der fik han ellers rigtigt leget med de andre hunde. De fleste er labradorer, og stort set alle kan kalde deres hunde til sig. Men ikke os!

Af og til lader vi Albert søge efter godbidder, det kan være indenfor i huset eller også i haven, det elsker han, og han er jo god til det. Han skulle så felt-søge mens vi var til træning, - også efter godbidder, men han fandt hurtigt et gammelt afgnavet ben i stedet for, - og væk var han med benet! Jeg kaldte og kaldte, men det var umuligt for mig at få ham på plads, han flygtede simpelthen rundt med benet (det er selvfølgelig også meget at forlange, når der var et lækkert ben!). Jeg løb så i modsat retning, gemte mig og kaldte på ham, ja, jeg startede også bilen, men nej - han havde meget travlt med benet. Det lykkedes mig så - efter ca. 20 min. - at få fat i ham - selvfølgelig med en godbid (men det er kun nogle gange det virker).

Herhjemme er han en glad og nem hund, men også en bandit! I øjeblikket er det mine udendørs potteplanter, han er i!

Alle krukker bliver vendt, så blomsterne falder ud, og så tager han plastikpotten og leger med, løber rundt i haven og kaster dem op i luften og tygger dem i stykker!

Når vi går op i skoven bruger han rigtig sin næse flittigt og er meget koncentreret, men han er også god til at lytte. Han stopper tit op og lytter. Og han har altid en pind med hjem til haven, lille som stor. Det er utroligt, han kan balancere med dem så langt, se vedlagte foto. Han er meget stærk.

Vi har haft ham med til stranden et par gange. Vi kører lidt af vejen og går den sidste kilometer. Det kan han også godt lide, men vi kan se på ham, at vandet er koldt, han trækker maven op under sig indtil, han ikke kan gøre andet end at svømme. Så svømmer han efter os, men vi går jo ikke ud på dybt vand med ham. En af os holder ham inde på det lave vand, mens vi andre bader lidt længere ude. I dag prøvede han at hoppe op på badebroen, fordi han frøs. Broen var lidt for høj til ham, så jeg bar ham op, så han kunne tørre lidt, inden turen gik hjem igen.

På fredag rejser vi til Italien, så skal han i pension hos vores hundetræner. Han har været der en weekend i maj måned, hvor han var sammen med hundetrænerens 2 store schæferhunde. Det tog han fint, og da vi hentede ham igen, hoppede han glad ind i bilen. Derhjemme gik han rundt med logrende hale og snusede, som om han lige skulle sikre sig, at alt var, som det nu plejer at være.

Denne gang skal han så være der i 14 dage, men jeg er ikke urolig, for jeg ved, at hundetræneren er god ved ham. Imellem tiden skulle den ene schæferhund have fået hvalpe, så der bliver et par hunde at forholde sig til . Jeg ved dog ikke om de får lov at hilse på hinanden. Vi er meget spændte på, hvordan han reagerer, når vi henter ham igen, det er jo længe at være væk fra ham.

Vi har vedlagt billeder, de er taget i maj måned. Jeg vejede ham for et par dage siden, han er nu oppe på 20kg. Kan I kende ham?